ADDCO P/S Godkendte Revisorer

Bliv revisor hos ADDCO på Frederiksberg

ADDCO P/S Godkendte Revisorer

ADDCO P/S Godkendte revisorer søger en revisorassistent til vores spændende og hyggelige kontor på Frederiksberg.

Arbejdet som revisor

Vi søger en person, som elsker at have med kunder at gøre og møde dem med en positiv og nysgerrig attitude, har et højt fagligt niveau og et ønske om altid at lære nyt.

Du vil som revisor hos ADDCO skulle arbejde selvstændigt i et lille team, med ansvar og kontakt for mange virksomheder og yde dem rådgivning og assistance indenfor revision, regnskab, skat og moms.

Dine kvalifikationer

Du har minimum 2 års erfaring som revisormedarbejder, men gerne mere. Du må gerne have afsluttet en HD(R) eller cand.merc.aud. Alternativt har du en stor praktisk erfaring.

ADDCO tilbyder

Hos ADDCO tilbyder vi et arbejde, hvor både kunden og vores medarbejdere er i centrum. Arbejdet foregår i vores hyggelige lokaler på en stille villavej på Frederiksberg, tæt ved den nye Metro.

Vi har stor respekt for at både hjemmelivet og arbejdslivet skal hænge sammen, herunder eventuelt lysten til at videreuddanne sig.

Vi tilbyder en løn efter kvalifikationer og mulighed for kurser og uddannelse.

Det praktiske

Du er meget velkommen til at kontakte registreret revisor Kaspar Kristoffersen, hvis du har spørgsmål til stillingen på 44 92 26 22.

Ansøgningen sendes pr. mail til kik@addco.dk. Enhver henvendelse behandles hurtigt, seriøst og med diskretion og fortrolighed.

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt og med ansættelse pr. 1. januar 2018.


ADDCO

Vi er i dag 7 mand, hvoraf 3 er registrerede revisorer, vi er alle dedikerede til at hjælpe vores kunder med deres udfordringer i hverdagen og hjælpe dem med at skabe succes i deres virksomheder. Vi arbejder hovedsaligt med små og mellemstore ejerledede virksomheder.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.