Trancit

Trancit, Handicap og Psykiatri, søger de bedste social- eller sundhedsfaglige konsulenter til timebaseret socialpædagogisk arbejde

Trancit, Middelfart

Har du lyst til at gøre en forskel for borgere med svære sociale og/eller psykiske problemstillinger? Vil du gerne arbejde i en humørfyldt, uformel organisation præget af tillid mellem medarbejderne og mellem medarbejdere og ledelse? Og evner du at se glasset halvfuldt i stedet for halvtomt? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Da mængden af arbejdsopgaver vokser, har vi brug for flere dygtige medarbejdere. Vi søger medarbejdere, der kan træde til hurtigt, og det er derfor et krav, at du er bosiddende i Middelfart. Der er tale om vikararbejde, men der vil potentielt være mulighed for faste timer.

I Trancits Handicap- & Psykiatriafdeling løser vi – i tæt samarbejde med kommunerne – bostøtteopgaver hos borgere, hvis liv er præget af svære sociale og/eller psykiatriske problemer. Arbejdsopgaverne afhænger af de enkelte borgeres mål, og bestillingen fra kommunen og vil derfor være mangeartet, omskiftelig og ofte fagligt og personligt udfordrende. Jobbet består overordnet i at samarbejde med borgerne om deres mål. Derfor kan der forventes en stor grad af borgerkontakt, hvor du alene eller sammen med dine kollegaer har ansvaret for forløbet. Desuden består jobbet i at dokumentere indsatsen, deltagelse i supervision og sparring samt deltagelse i den løbende organisationsudvikling.

Vi forventer derfor at du:

  • er uddannet pædagog, social- & sundhedsassistent, socialrådgiver eller har lignende uddannelsesmæssig baggrund, som har medført, at du er i stand til at arbejde professionelt med mennesker. Eventuel gennemført efteruddannelse inden for området vil blive imødeset med begejstring
  • evner at arbejde med mennesker med væsentligt reduceret funktionsniveau og ser dette som en faglig udfordring
  • reflekterer over din faglige praksis og ser udfordringer som en faglig og personlig udviklingsmulighed
  • er indstillet på at arbejde med udgangspunkt i borgernes behov, hvilket kan betyde arbejde på alle tider af døgnet alle årets 365 dage
  • har kørekort og egen bil, som kan stilles til rådighed
  • er bosat i Middelfart

Du kan forvente af os at vi:

  • alle sammen gør alt, hvad vi kan for, at opgaveløsningen skal blive så god som mulig
  • alle sammen har fokus på, at vi skal have det så godt som muligt, når vi er på arbejde
  • tilbyder løbende supervision ved ekstern supervisor
  • udviser samme fleksibilitet overfor dig, som vi forventer af dig

Vi håber at have fanget din interesse. Hvis du har brug for yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte leder af Handicap & Psykiatri Sydjylland & Fyn: Helle Torp, på tlf. 25 94 65 69.

Deadline for ansøgning: den 31. oktober 2017.

Ansøgninger med CV bedes sendt til helle.bm@trancit.dk. Ansøgninger vil blive behandlet efterhånden, som de kommer ind, og der vil løbende blive indkaldt til samtaler. Opstart hurtigst muligt.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.